Blodprøve
Dit barn skal have taget en faste-blodprøve og skal derfor møde fastende om morgenen, den dag blodprøven skal tages. Det betyder at:
-
Dit barn ikke må spise efter midnat.
-
Op til en time inden I møder, må dit barn gerne drikke lidt vand, men ikke andet.
-
Den sidste time må dit barn intet drikke.
Det kan være en god idé at give dit barn noget at spise og drikke lige inden sengetid aftenen før undersøgelsen.
Inden blodprøven skal tages, vil I modtage to stk. bedøvende "trylleplastre". Plastrene skal sættes i barnets albuebøjninger 30-60 min inden undersøgelsen. Plastrene dæmper smerten, men man kan stadig opleve ubehag. Selv om det er erfarent personale, der tager blodprøven, kan man risikere at det ikke lykkes. Vi vil maksimalt stikke én gang i hver arm. I og barnet kan til enhver tid sige fra. Blodprøven kan give et lille blåt mærke, som forsvinder af sig selv i løbet af nogle dage.
Dit barn kan spise morgenmad, når blodprøven er taget.


